Drew McDowalls andet fuldlængde-projekt for Dais Records er rammende nok titlen "Unnatural Channel", der giver McDowall mulighed for at tilegne sine tidligere spøgelser noget ved hjælp af metoder, der ikke fuldt ud forstås. Med afsæt i den effekt, hans første album efterlod, bevæger "Unnatural Channel" McDowall ind i mere ukendt territorium. Fra det første taktslag er Drews særlige fingeraftryk tydeligt på nummeret "Tell Me the Name", hvor hans signatur-ambient ebbe og flod af pulserende elektronik er malet oven på efterklangspercussion, der er trukket fra hinanden og spundet rundt i spektret.Indblik i McDowalls underbevidsthed er konstant til stede i "This Is What It's Like", et reflekterende dyk ned i vanvid fremkaldt af angsten ved søvnmangel. Ved at loope titel-mantraet bliver lytteren fanget i forfatterens egen vrangforestilling og fortabt i den auditive hallucination. Den todelte suite af "Unnatural Channel" udsætter os for en strøm af flagrende og panikslagen elektronik, subtil i sin afsendelse, men kraftfuld i sin effekt. Feltoptagelser af den mest personlige, hypnagoge drømmestilstand, fortabt i sig selv, indtil McDowall afslører sine ubalancerede, sekventielle mønstre af fibrøse, metalliske bølgeformer og subsoniske bas-kicks, der rammer luften med en kraftfuld styrke og tvingende kraft.