Én del War, to dele Santana og en smule Motown, dyppet i en rig puertoricansk arv – Los Nombres var de ubestridte konger i Northern Ohios Rust Belt-barrios. Efter successive eksplosioner af brown-eyed soul og latin soul i Los Angeles og New York i midten og slutningen af 60'erne tog Lorains boricua-underdogs på en ilddåbsoptagelsesrus i nærliggende Cleveland og gik all-in på en række no-budget-optagelser hos Way Out og med Lou Ragland hos Boddie Recording Company. Med en stemme, der kunne måle sig med enhver på Fania-rosteret, ledte Willie Marquez den skiftende flok af latino-teenagere gennem talrige underfinansierede optagelsessessioner for Day-Wood, Beth og Lorain Sounds-imprints, hvis lo-fi-frugter er samlet her. Disse øjeblikke af improviseret klarhed går tilbage til Los Nombres' mest strålende og frygtløse æra og byder på et kompromisløst sammensurium af svidende messingblæsere, smeltet orgel og krystallinske klumper af chili-krydret sangskrivning, som kun kunne være kommet fra Ohios "International City".