Findes der en definitiv sang om Cincinnati? En, der virkelig indfanger det problematiske forhold til at være en by både uden for tid og sted? Et Midwestern Rust Belt, der ligger på grænsen til Mason-Dixon-linjen mod syd? En by med det højeste antal Fortune 500-virksomheder per indbygger og samtidig et af de højeste fattigdomsindeks?Dette forhold til Cincinnati plager virkelig sanger/sangskriver/multiinstrumentalist Eric Dietrich på Sorry Erics debutalbum, It's Okay. Sammensat af medlemmer fra Vacation, Mardou, Homemade Drugs og Brindle tackler Sorry Eric dette kærlighed-had-forhold direkte med spiky, fist-pumping post-punk på de egennavn-droppende "Cincinnati", Evil, Vile Main Street Yuppies" og "It's Okay". Dietrich internaliserer disse eksterne kampe på deklarative spoken-word-sange som "Earthly Insults" og "Bicycle Experiments", hvor karakterer tackler eksistentielle spørgsmål efter begravelser eller under forstadscykelture. Sorry Erics popfornemmelse forstås bedst i deres afstamning fra New Zealands Flying Nun Records – fra den umiskendelige melodiske sans og det let skæve perspektiv på hver sangs komposition til Robert Scott's (The Bats) maleri på LP-coveret løber den spirituelle forbindelse dybt.
