Musikalsk er det svært at beskrive dette mangfoldige album. Der er et silkeblødt, forførende og dunkelt aspekt, som skaber en understøttende flydende baggrund, hvorpå teksterne svæver. Der er en balance mellem musikken og teksterne. De træder aldrig på hinanden, når de skiftevis bevæger sig ind og ud af forgrunden. Teksterne spiller en meget dominerende rolle på dette album. De er som rimmende instrumenter, der projicerer billeder for vores øjne. En stil opstår i billedsproget og i tekstrytmen. The Residents bruger ord for deres lydes skyld og for, hvordan de føles, når de forlader tungen.